Sammen vokser vi stærkere!

Kære butik

Med dit medlemskab får du mulighed for at blive en del af et fællesskab hvor vi arrangerer aktiviteter, og forsøger at skabe liv i Søborg Hovedgade. Der sker allerede mange spændende ting, og vi glæder os til at arrangere endnu flere ting med hjælp fra medlemmerne i foreningen.

Det første år er medlemskabet gratis, og derefter koster det 150 kr. pr. måned – altså 1800 kr. årligt.

Her er et lille udpluk af hvad der allerede sker:

  • Søborg Natten
  • Æggeskattejagt i byens vinduer
  • Made in Gladsaxe
  • Handl lokalt-kampagne i samarbejde med GXU Jobsnuseren

Derudover bliver din butik synliggjort på foreningens hjemmeside, og du får et medlemsskilt til din butiksdør der viser, at du er en del af Søborg Byforening og vores fællesskab. Du bliver også en del af et stort netværk med mulighed for at møde de andre indehavere af butikkerne i gaden. Når vi kender hinanden, er det mere oplagt at henvise til hinanden og få kunderne rundt i byen.

Søborg Butiksforening har sin egen facebookside, hvor der er mulighed for fælles markedsføring, og der vil være mulighed for at få råd og vejledning fra etablerede butikker. På den måde bliver din butik nemt en del af fællesskabet i Søborg Butiksforening.

"*" indicates required fields

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.